Hos Meedom Kommunikation har vi i mange år arbejdet med visuel kommunikation, forskningsformidling og videoproduktion. Vi mener, at visuel kommunikation og historiefortælling er den mest effektive måde at kommunikere kompleks forskning og viden på. I vores videoer taler forskerne direkte til publikum i et forståeligt sprog.
Vi oversætter den komplekse forskning til en visuel præsentation, der giver helt almindelige mennesker mulighed for at forstå og se, hvad der foregår i forskernes laboratorier.
Ved at formidle skelsættende forskning og præsentere menneskerne bag forskerne, skaber vi den nødvendige viden, som vil inspirere den unge generation til at blive fremtidens forskere.
Vi har blandt andre produceret materiale for Carlsbergfondet, Lundbeckfonden og Danmarks Tekniske Universitet. Derudover producerer vi også undervisningsfilm til den danske undervisningssektor, bl.a. som partner i et større EU Erasmus + projekt om fremtidens fødevareproduktion, som netop i 2022 har fået fuld bevilling.